Sources unknown

Pyha så syg har jeg vist ikke været siden jeg var en lille pige. Det er sjovt som man pludselig kan føle sig som netop det igen, når influenzaen indtager ens krop.I går var der i hvert fald ikke meget andet jeg havde lyst til end at komme hjem og ligge på sofaen hos min mor. Men det er jo desværre ikke muligt, nu hvor jeg er flyttet. Nøjedes derfor med at ringe til hende og takke hende for, at hun har elsket mig hver dag hele mit liv. Det sagde Chris MacDonald engang til et foredrag rettet mod teenagere, at de skulle huske at sige til deres mor, og om man er teenager eller ej, så tror jeg stadig, at ens mor bliver rigtig glad. Det gjorde min i hvert fald.

Jeg må sige, at selvom jeg nu savnede min families omsorg tosset meget i går og i nat, så er det stadig en ret dejlig følelse at få lov til at savne dem så meget, som jeg gør, nu hvor jeg er flyttet til København. Fordi det minder mig om, hvor vigtige de er for mig, og at jeg – når jeg ser dem til jul – virkelig skal værdsætte den tid, vi har sammen og ikke tage hverken dem eller den for givet. Det er lidt ligesom med livet ikke. Vi forventer at vågne op hver morgen, og at vi har i hvert fald en hel del år at se frem til, men i virkeligheden er vi jo ikke sikret noget som helst. Og det samme gælder for de mennesker, vi har omkring os.

Jeg har mistet mennesker, der stod mig nær lige siden jeg var ganske lille. Også dem, hvor man tænkte, at det var uretfærdigt, at de skulle herfra i så ung en alder. Derfor ved en del af mig udemærket godt, at der ikke er nogen garantier hvad angår livet. Måske det er en af grundene til, at jeg tør tage så mange chancer. Men netop fordi, at det kan være ovre en dag, så tror jeg på, at det er uendeligt vigtigt, at vi bliver bedre til at værdsætte den tid, vi rent faktisk har sammen og sørger for, at vi også er der, og ikke bare er der i fysisk forstand mens vores tanker er på Facebook eller i gang med en eller anden arbejdsopgave. Jeg er ikke selv særligt god til dette – overhovedet. Det er også derfor, at jeg skriver om det. For at minde mig selv om, at jeg gerne vil blive bedre til det.

Jeg håber, at I får en rigtig dejlig søndag. Og har i nogen omkring jer, som I kan give enten et knus eller et kys, så gør det – jeg havde gjort det, hvis jeg kunne, men i stedet vil jeg give mig selv en masse kærlig opmærksomhed i dag her i min sygeseng.

/M.