Jeg sidder og arbejder med et vildt lækkert (og hold nu fast, for nu bliver det vildt) – diktafonsæt! Ja jeg advarede dig jo om, at det ville blive vildt og voldsomt, så jeg håber, at du stadig sidder i stolen og ikke røg på gulvet af overraskelse. Men altså lidt tekniknørd er jeg altså, og der har åbnet sig en helt ny verden for denne dame, der har brugt et utal af timer på at transskribere diverse eksamensopgaver, interviews, ideer og alskens andet krea-krimskrams ned på the old-fashioned way (hvilket har taget timer, timer og atter timer af mit dyrebare liv).
Men her sidder jeg nu med det fineste udstyr mellem hænderne (venligst udlånt af den inspirerende, kloge dame, der har ansat mig til at skriv for hende), og er glad. Glad fordi at udstyret er sindssygt smart og sparer mig for så meget bøvl og tidsspild, men mest af alt glad for at have følelsen af, at det jeg arbejder med lige nu virkelig kommer til at gøre en forskel. Mening for mig er noget af det vigtigste hvad angår mit professionelle og det må jeg nok sige at have fået i form af dette arbejde. For hver time der går, hvor jeg fordyber mig mere og mere i stoffet, des mere ved jeg bare, at denne bog har potentialet til at ændre verden. Ok, vi starter med Danmark, men hvem ved, hvad der så kan ske. For den magiske dame, som jeg er så heldig at få lov til at arbejde sammen med, hun har virkelig noget på hjerte. Jeg vil faktisk vove at påstå, at hun har noget så vigtigt på sit hjerte, at jeg ikke kan sammenligne hende med nogen anden, jeg nogensinde før er stødt på – og det kræver altså sit med alle de bøger, kurser, uddannelser og mennesker, jeg er stødt på gennem tiden.
Fordi jeg tror på, at der er et budskab at give videre, der er af så stor betydning, så går det meste af min vågne tid lige nu med at arbejde med dette projekt. Fordi jeg ønsker at gøre det så godt som overhovedet muligt, fordi jeg selv finder det så super interessant og oplysende og fordi, at jeg ønsker, at denne bog skal komme på markedet så hurtigt som overhovedet muligt.
Så ja, apropos mit fine skilt foroven i dette indlæg – gør mere af det, der gør dig glad. Følg dit hjerte og hav tillid til, at hvis det banker på den gode måde, så er det rigtigt – også selvom det måske ikke umiddelbart giver mening for dit hoved – for slet ikke at tale om folk omkring dig. For mig er det lige nu at dykke ned i dette bogunivers og lade mig opsluge her indtil den lille engang kommer til verden og imens glæder jeg mig over, at jeg har det fine diktafonkit med mig, at jeg har lækker raw food, der venter på mig ude i køleskabet, og at jeg i dag har givet mig selv en smuk, lyserød læbestift fra Jane Irredale.
Glædelig torsdag,
M.
